Yipeekayeah Mutchfucka!

Så er det konfirmeret og lejekontrakten på vej!

1. juni 2005 bliver undertegnede bosiddende i København - nærmere betegnet det indre Nørrebronx blandt søer, caféer og fortravlede storbymennesker!

Yessir!

- One down, one to go...

/J

Man ved det jo godt...

Hvorfor gør man det så?

Jeg drikker aldrig igen... Dét er helt sikkert!

Forår og frihed

Fåk hvor jeg lever lige for tiden!

Tilværelsen spæner af sted, og udenfor bliver det varmt og lækkert. Temperaturen stiger omvendt proportionalt med længden på pigernes kjoler - det er fantastisk!

På få dage har jeg fået et sted at bo i København, en idé om hvad jeg skal arbejde med de næste 1½ år og en ny trunte i kikkerten. Der er sq noget ved det forår!

/Jakob hin forårskåde

PS: I går havde vi havedag, og vi havde ikke fået slukket bålet af haveaffald helt. Da jeg var nede og lave kaffe i nat var der to små katte der sad og hyggede sig ved gløderne. Priceless.

Kunden har altid ret...eller?

Ja, jeg har lige lidt mere galde. Var forleden på Burger King. Bestiller en burgermenu af en ikke specielt imødekommende ung knægt. Beder om pomfritsauce, der koster 2 kr. stykket. Da jeg kort får bakken med menuen, mangler pomfritsaucen. Det minder jeg ham da lige om, hvilket medfører, at han kigger på min bon for at se om jeg nu har ret. Hyggeligt at man bliver ”mistænkeliggjort” fordi man gør opmærksom på, at der manglede noget i ens bestilling. Hvad blev der af ”kunden har altid ret”-begrebet? Men Burger King går måske ikke så meget op i hvordan forholdet til deres kunder er?

Jeg har tit undret mig over, hvorfor køen til Burger King er kortere end McDonalds. Personligt kan jeg meget bedre lide maden på BK, men ovenstående giver måske svaret?

Irriterende nødhjælpsorganisationsfrivillige

Torsdag eftermiddag spankulerede jeg ned af Købmagergade. De mennesker der kender ruten fra Rundetårn til Amagertorv, ved, at muligheden for at man støder ind i storsmilende frivillige fra Unicef, Røde Kors, Amnesty International og andre lignende organisationer, er relativ stor. Denne dag var ikke en undtagelse. Nogle folk går i store buer uden om, så de slipper for at konfronteres med deres dårlige samvittighed. Det hænder også for mig, men det kan ikke være rigtigt, at man skal lægge sin rute om, fordi man ikke kan lide at sige ”nej” til en ung, og gerne halvflippet humaniorastuderende med hundeøjne.

Normalt siger jeg ”nej”, gerne med undvigende øjenkontakt og måske en undskyldning med at jeg har travlt. Men hvorfor egentlig? De skal da ikke dømme mig – de ved ikke hvor mange katte jeg har reddet ned for træer og hvor mange børn jeg har reddet ud af flammer. De kvikke af dem, spørger én om man ikke vil være med til at støtte børn i 3. lande med en retorik, der får én til at fremstå som en kold kyniker, hvis man siger nej. For ja, jeg vil gerne hjælpe og støtte de nødlidende, men på mine egne præmisser, hvorfor jeg siger nej til dem. Jeg er på skide SU, lever med evigt overtræk, så jeg vil gerne selv kunne bestemme hvor mange penge jeg donerer ad gangen, og ikke være bundet af et abonnement. Det kan godt være, at det ikke er mange penge, men det er også mere princippet i det.

Som sagt, er disse unge, nogle man tit støder ind i. Men denne torsdag var det som om, at de var lidt mere aggressive. Som om at deres chef havde givet dem en peptalk for at få solgt nogle flere abonnementer. Den første jeg møder, prøver jeg pænt at afvise, men i stedet, begynder hun at gå baglæns ved siden af mig, mens hun plæderer for vigtigheden af at et overskudsland som Danmark bør hjælpe. God salgstale, men nok kun vold, trusler eller tilbud om sex ville få mig til at sige ja, og jeg får rystet hende af. Ti sekunder efter mødes jeg af en af hendes kolleger. Han spørger om jeg ikke vil være medlem, og jeg siger nej, hvortil han spørger ”hvorfor ikke”. Rent refleksivt føler jeg at jeg bør forklare, men stopper så op, og siger ”Har jeg nogen grund til at forklare dig det?”, og dermed blev han også hægtet af.

Og så irriterer det mig, at de med en påtaget høflighed alligevel siger ”Fortsat god dag”, når man lige har afvist dem, for i hvor stor interesse er det lige, at de ønsker jeg har en god dag.

Fåk hvor er det dumt!

"Et litauisk søskendepar satte i weeekenden verdensrekord, da de tilbragte over 63 timer i en isblok kun iført T-shirts og cowboybukser.

Rystende af kulde trådte den 36-årige Arvydas Gaiciunas og hans 29-årige søster Diana Gaiciunaite søndag ud af isblokken på 12 tons, som de havde tilbragt 63 timer og 31 minutter inde i.
Dermed havde de overgået den amerikanske illusionist David Blaines som i november 2000 tilbragte 62 timer i en isblok på Times Square i New York."

Kilde B.T.




Dem skal vi da ikke have med ind i EU? De er jo dumme! og svage!

Jeg går ud i solen og sætter mig med en Netto-øl og mit samfundsfagskompendium.

/Edut

Jeg har købt Amalienborg

Ja, du læste rigtigt. For at afhjælpe en masse unges boligproblemer, har jeg netop købt Amalienborg. Det er planen at jeg vil lave slottet om til kollektiv, så jeg og mine nærmeste 200 venner kan få tag over hovedet. Og det er jo centralt med god udsigt, og med en vis kulturelhuset. Desuden vil jeg spare garderne væk. De er dyre, så jeg har i stedet indkaldt det private vagtværn Natteravnene. De er jo gratis